
Kvinden Meqqu, en shaman fra et lille samfund i det vestlige Grønland, bliver tildelt sit livs rejse ud i den vide verden. Hendes opgave er at bringe en ung mands tabte sjæl tilbage. Rejsen leder hende på afveje, og pludselig er det 1978, og hun finder sig selv i en dansk fængselscelle. I samme celle vågner en ung mand. Denne forestilling er en dybt personlig historie om fiasko i livet, om igen og igen at blive offer for sig selv og omstændighederne, men stadig at kunne rejse sig, bevæge sig fremad og leve det liv man er bestemt til at leve. Værket er fiktion, inspireret af Elisabeths virkelige livserfaringer og møder på tværs af generationer i Grønland, før i tiden og i dag.
Forestillingen henvender sig til det voksne publikum.
Koreografi og dramaturgi: Ada Eino Jurgensen
Danser: Elisabeth Heilmann Blind
Komponist: Tuomas Rounakari
Jojk: Lars Henrik Blind
Lysdesign: David Andersson
Kostume: Norlands teatret i Mo I Rana
Sprogkonsulent: Inga Hansen
En speciel tak til Kulturskolan i Kiruna, min mentor Stina Yadav Olsson og Urfolksspår
Elisabeth er oprindeligt fra Sisimiut i Grønland, men har boet i Nordsverige i 30 år. Hun blev uddannet som skuespillerinde på Tuukkak Teateret i Danmark 1983-1988, hvoraf var to års studier i Butoh Dance og Noh Theater i Japan. Elisabeth arbejder som freelance skuespillerinde og maskedanser. Hun giver nu også workshops i frigørende dans og maskedans over hele Skandinavien, Grønland og andre dele af verden samt foredrag i forskellige sammenhænge inden for dans og sundhed. Elisabeth har været ansat hos Giron Sámi Teáhter og har arbejdet på en række forskellige teatre, også i Grønland.
DER ER GRATIS ENTRÉ TIL FORESTILLINGEN!
Foto: Petvin Sandström